💰 Fire & økonimiskfrihed
Derfor byggede vi vores egen FIRE-beregner – ét FIRE-tal var ikke nok
Udgivet 30.08.2026
Da vi begyndte at arbejde mere konkret med vores egen vej mod økonomisk frihed, prøvede vi flere forskellige FIRE-beregnere.
De var gode til hurtigt at give et svar på spørgsmål som:
- Hvor stor en formue skal vi have for at blive økonomisk fri?
- Hvor meget skal vi investere hver måned?
- Hvornår kan vi måske nå FIRE?
- Hvad betyder 4 %-reglen for vores FIRE-mål?
Men jo mere vi arbejdede med vores egen plan, desto mere begyndte vi at savne noget.
Vores økonomi er ikke statisk.
Den økonomi, vi har den første dag efter vores sidste arbejdsdag, er ikke nødvendigvis den samme økonomi, vi har 5, 10 eller 15 år senere.
Der kan komme pensioner. Andre indtægter kan begynde eller stoppe. Behovet for at trække på investeringerne kan ændre sig. Og det beløb, vi har brug for i fremtiden, skal ses i forhold til købekraft.
Vi begyndte også at stille et andet spørgsmål:
Har vi overhovedet brug for den samme mængde penge gennem hele perioden med økonomisk frihed?
Det var den slags spørgsmål, vi havde svært ved at få et ordentligt overblik over i de FIRE-beregnere, vi selv prøvede.
Derfor begyndte vi at bygge vores egen FIRE-beregner.
Hvad er en FIRE-beregner?
En FIRE-beregner er et værktøj, der hjælper med at undersøge, hvor stor en formue man kan få brug for for at blive økonomisk uafhængig.
FIRE står for Financial Independence, Retire Early og handler grundlæggende om at opbygge en økonomi, hvor man ikke længere er afhængig af en almindelig lønindkomst.
En klassisk FIRE-beregner tager ofte udgangspunkt i tre ting:
- dit ønskede årlige forbrug
- din opsparing og dine investeringer
- en forventet udbetalingsprocent fra formuen
På den måde kan man beregne et omtrentligt FIRE-mål og få et pejlemærke for, hvor langt man er fra økonomisk frihed.
Det er en enkel og nyttig måde at begynde på.
Men da vi selv begyndte at planlægge længere frem, opdagede vi, at ét FIRE-tal ikke nødvendigvis fortalte hele historien.
De klassiske FIRE-beregnere er ikke forkerte
Det er vigtigt for os at understrege.
Vi byggede ikke vores egen beregner, fordi vi mener, at den klassiske FIRE-model er forkert.
Tværtimod.
Den klassiske FIRE-beregning er en rigtig god måde at få et hurtigt pejlemærke på.
Hvis man eksempelvis ønsker at kunne bruge 25.000 kr. om måneden, kan regnestykket se sådan ud:
300.000 kr. × 25 = 7.500.000 kr.
Med udgangspunkt i 4 %-reglen giver det et FIRE-mål på 7,5 mio. kr.
Det er enkelt, overskueligt og meget anvendeligt som pejlemærke.
Men da vi begyndte at bruge den slags FIRE-beregninger på vores egen fremtid, opstod der et andet spørgsmål.
For os var svaret nej.
Hvordan beregner man sit FIRE-mål?
Den mest kendte måde at beregne et FIRE-mål på tager udgangspunkt i 4 %-reglen.
Her tager man sit forventede årlige forbrug og ganger det med 25.
Hvis dit forventede årlige forbrug eksempelvis er 300.000 kr., bliver det klassiske FIRE-mål:
Det fortæller, hvilken formuestørrelse der omtrent svarer til, at 4 % af formuen udgør det årlige forbrug.
Men beregningen forudsætter grundlæggende, at investeringsformuen fortsat skal levere det samme behov.
Det var netop dér, vi begyndte at stille flere spørgsmål.
Vi manglede tiden som en del af FIRE-beregningen
Det var egentlig her, idéen til vores egen FIRE-beregner opstod.
Vi ville ikke kun vide:
Vi ville også kunne undersøge:
Det er en vigtig forskel.
Hvis man stopper med at arbejde som 55-årig, kan investeringerne eksempelvis være den primære indkomst i de første år.
Senere begynder en pension måske at blive udbetalt.
Endnu senere kommer en anden pension eller et andet indkomstlag til.
Dermed ændrer det beløb, investeringerne skal levere, sig gennem livet.
Det var dét forløb, vi gerne ville kunne se.
Et konkret eksempel: samme person – to forskellige måder at se FIRE på
Forestil dig en person på 45 år, som gerne vil stoppe med at arbejde som 55-årig.
Personen ønsker at kunne bruge 25.000 kr. om måneden målt i dagens købekraft.
Samtidig har personen pensioner og andre indkomster, som først begynder senere i livet.
Det er netop her, forskellen mellem en klassisk FIRE-beregning og den måde, vi selv gerne ville kunne se fremtiden på, bliver tydelig.
Ét samlet FIRE-mål
25.000 kr. om måneden
25.000 kr. × 12 = 300.000 kr.
300.000 kr. × 25 = 7.500.000 kr.
Den klassiske FIRE-beregning giver altså et enkelt og meget anvendeligt pejlemærke: 7,5 mio. kr.
Men beregningen fortæller ikke nødvendigvis, hvordan behovet for penge ændrer sig gennem resten af personens liv.
Hvordan ændrer behovet sig gennem livet?
Vi ville gerne kunne se de forskellige perioder hver for sig.
Investeringerne bærer en stor del af økonomien
Personen er stoppet med at arbejde, men pensionsudbetalingerne er endnu ikke begyndt. Derfor skal investeringerne finansiere en stor del af det ønskede forbrug.
Første nye indkomstlag begynder
En pension eller anden fast indkomst begynder. Det betyder, at investeringerne ikke længere behøver finansiere det samme beløb som tidligere.
Flere faste indkomster kan tage over
Når yderligere pensioner eller andre indkomstlag kommer til, kan behovet for at hæve penge fra investeringerne ændre sig igen.
Vi ville ikke kun vide, hvor stor en formue vi skulle have. Vi ville kunne se, hvordan vores behov for investeringerne kunne ændre sig gennem forskellige perioder af livet.
Hvorfor 4 %-reglen ikke nødvendigvis fortæller hele historien
Hvis vi kun ser på 4 %-reglen, kan konklusionen i eksemplet være:
Men hvis personen senere modtager pension og andre indkomster, er det relevant at spørge, om investeringerne virkelig skal finansiere 300.000 kr. om året gennem hele perioden.
Måske skal de gøre det i nogle år.
Derefter måske kun en del af beløbet.
Og senere endnu mindre.
Det betyder ikke automatisk, at personen kan stoppe med at arbejde med en meget mindre formue.
Det afhænger af alle de øvrige forudsætninger.
Men det giver et andet grundlag for at beregne og undersøge vejen mod økonomisk frihed.
Derfor arbejder vores FIRE-beregner med indkomstlag
Det blev en af de centrale idéer i vores FIRE-beregner.
Vi ville kunne lægge forskellige indkomster ind på forskellige tidspunkter.
Det kan eksempelvis være:
- pension
- deltidsarbejde
- løbende indkomst fra virksomhed
- udlejning
- andre faste indtægter
Pointen er ikke, at man skal have alle disse indkomsttyper.
Pointen er, at indkomsten kan ændre sig over tid.
Hvis en indkomst først begynder om ti år, skal beregneren ikke behandle den, som om den findes allerede i dag.
Det lyder måske enkelt, men for os gjorde det en stor forskel i måden, vi begyndte at se vores plan mod økonomisk frihed på.
Indkomstlag kan ændre behovet for investeringer
En traditionel FIRE-beregning kan give et godt mål for, hvor stor en formue man skal opbygge.
Men hvis andre indkomster begynder senere, kan behovet for at hæve penge fra investeringsformuen ændre sig over tid.
Det er netop den udvikling, vores FIRE-beregner forsøger at gøre synlig.
Købekraften skal også med i FIRE-planen
Tid giver et andet problem:
Inflation.
Hvis man siger:
er spørgsmålet egentlig:
Hvis beløbet beskriver den levestandard, man har i dag, skal man tage højde for, at det nominelle beløb sandsynligvis skal være større om 10, 20 eller 30 år for at have samme købekraft.
Derfor er vi blevet mere optaget af købekraft end af bare at fremskrive et fast kronebeløb.
For os giver det mere mening at spørge:
Det gør naturligvis FIRE-beregningen mere kompleks.
Men fremtiden er også mere kompleks end ét FIRE-tal.
Har vi virkelig brug for det samme beløb hele livet?
Da vi begyndte at arbejde med købekraft, opstod der endnu et spørgsmål, som vi synes er mindst lige så interessant:
Det antager mange beregninger i praksis.
Hvis vi eksempelvis ønsker et forbrug svarende til 30.000 kr. om måneden den dag, vi stopper med at arbejde, bliver dette beløb typisk fremskrevet med inflation år efter år.
Dermed antager modellen i praksis, at vi ønsker præcis den samme købekraft som 60-årige, 70-årige, 80-årige og måske 90-årige.
Men sådan behøver livet ikke nødvendigvis at se ud.
Hvis man stopper med at arbejde som 60-årig, kan det netop være i de første år, man gerne vil bruge flere penge.
Man har fået tiden tilbage.
Måske vil man rejse mere, opleve verden, dyrke sine interesser, tage på ture med børn og børnebørn eller gennemføre nogle af de projekter, der tidligere ikke var tid til.
Ti eller tyve år senere kan behovet være anderledes.
Man rejser måske mindre. Man kører mindre. Nogle aktiviteter fylder mindre, og det generelle forbrug kan derfor ændre sig.
Samtidig kan andre udgifter naturligvis stige senere i livet. Det kan eksempelvis være udgifter til hjælp, transport, boligtilpasning eller sundhed.
Pointen er derfor ikke, at alle automatisk bruger færre penge, når de bliver ældre.
Pointen er, at vores ønskede forbrug ikke nødvendigvis er konstant gennem hele livet.
Måske skal vi også tænke i forbrugsfaser
Forestil dig eksempelvis en person, der stopper med at arbejde som 60-årig og forventer følgende ønskede forbrug målt i dagens købekraft:
30.000 kr. om måneden
27.000 kr. om måneden
25.000 kr. om måneden
Beløbene er kun et eksempel.
For en anden person kan forbruget være konstant. For en tredje kan det ligefrem stige senere i livet.
Det interessante er, at behovet kan ændre sig på samme måde, som indkomsten kan ændre sig.
Det giver os endnu en måde at se FIRE på.
Vi har allerede forskellige indkomstlag, der kan begynde på forskellige tidspunkter.
Men måske bør vi også tænke i forbrugsfaser.
Dermed bliver spørgsmålet ikke længere kun:
Det bliver også:
For os er det endnu et eksempel på, hvorfor ét enkelt FIRE-tal kan være for simpelt.
Økonomisk frihed handler ikke bare om størrelsen på formuen.
Det handler om at få forbrug, investeringer, pensioner, øvrige indkomster og tid til at passe sammen.
FIRE og pension kan hænge tæt sammen
Hvis man vil stoppe med at arbejde før den almindelige pensionsalder, opstår der ofte en periode, hvor investeringerne skal finansiere en større del af økonomien.
Senere kan pensioner begynde at blive udbetalt.
Det betyder, at FIRE ikke nødvendigvis kun handler om at have én investeringsformue, der skal dække hele resten af livet alene.
For nogle kan investeringerne i stedet fungere som en bro mellem den sidste arbejdsdag og de indkomster, der bliver tilgængelige senere.
Det er blandt andet derfor, vi mener, at pension og andre fremtidige indkomster er relevante at kunne medtage i en FIRE-beregner.
Vi prøver ikke at forudsige fremtiden
Det er måske den vigtigste begrænsning ved beregneren.
Ingen FIRE-beregner kan fortælle os præcist, hvordan vores økonomi ser ud om 10, 20 eller 30 år.
Vi kender ikke det fremtidige afkast.
Vi kender ikke den præcise inflation.
Skatteregler kan ændre sig.
Pensionsregler kan ændre sig.
Vores forbrug kan udvikle sig anderledes, end vi forventer.
Og vores eget liv kan ændre sig.
Derfor ser vi ikke vores FIRE-beregner som en facitliste.
Vi ser den som et scenarieværktøj.
Vi kan ændre en forudsætning og se, hvad der sker.
- Hvad hvis vi stopper et år senere?
- Hvad hvis vores forventede afkast bliver lavere?
- Hvad hvis vi får en ekstra indkomst nogle år efter, at vi er stoppet med at arbejde?
- Hvad hvis vores ønskede forbrug ændrer sig?
- Hvad hvis pensionen begynder tidligere eller senere end forventet?
- Hvad hvis vi ønsker at bruge mere de første ti år og mindre senere?
Det er efter vores mening dér, FIRE-beregneren bliver mest interessant.
Ikke fordi den kan fortælle os, hvad der vil ske.
Men fordi den kan vise os, hvor følsom vores plan er over for de antagelser, vi selv lægger ind.
Fra ét FIRE-tal til en økonomisk plan
Da vi selv begyndte at bruge FIRE-beregnere, ledte vi efter et tal.
I dag ser vi spørgsmålet lidt anderledes.
Vi vil hellere forstå:
Investeringerne er én del.
Pension er en anden.
Andre indkomster kan være en tredje.
Vores ønskede forbrug er en fjerde.
Og tidspunktet for, hvornår de forskellige dele ændrer sig eller bliver tilgængelige, betyder noget.
Det er også derfor, vi ikke længere ser økonomisk frihed som én bestemt formuestørrelse, man skal ramme.
For os handler det i højere grad om at bygge en økonomi, hvor de forskellige dele tilsammen kan give den frihed, vi ønsker gennem forskellige perioder af livet.
Klassisk FIRE og vores model kan sagtens bruges sammen
Vi bruger stadig den klassiske FIRE-tankegang.
4 %-reglen er et godt pejlemærke, fordi den meget hurtigt kan fortælle, hvilken størrelsesorden man arbejder med.
Vores FIRE-beregner forsøger ikke at erstatte den tanke.
Den forsøger at bygge videre på den.
Begge spørgsmål er relevante
For os er begge spørgsmål relevante. Det andet var bare det spørgsmål, vi manglede et værktøj til at undersøge.
Derfor byggede vi vores FIRE-beregner
Vi startede altså ikke med en idé om, at Frihedsrejsen skulle have endnu en FIRE-beregner.
Vi startede med vores egen plan.
Vi prøvede eksisterende FIRE-beregnere.
Vi brugte den klassiske FIRE-model og 4 %-reglen.
Og undervejs blev det tydeligere for os, hvad vi selv manglede.
Vi manglede tiden.
Vi manglede muligheden for at se forskellige indkomstlag.
Vi manglede pensionerne som en del af det samlede billede.
Vi manglede købekraften.
Vi manglede muligheden for at tænke i forskellige forbrugsfaser.
Og frem for alt manglede vi et bedre billede af perioden mellem den sidste arbejdsdag og de forskellige økonomiske faser, der kommer senere i livet.
Det blev udgangspunktet for vores FIRE-beregner.
Den kan ikke fortælle os, hvordan fremtiden bliver.
Men den kan hjælpe os med at undersøge, hvordan fremtiden kan se ud under forskellige forudsætninger.
Og det er præcis det, vi selv bruger den til.
Beregn din egen vej mod økonomisk frihed
Prøv FIRE-beregneren med dine egne tal og se, hvordan ønsket forbrug, investeringer, pension, indkomstlag, tidspunkter og øvrige forudsætninger kan påvirke din plan.
Ofte stillede spørgsmål om FIRE-beregning
Hvor meget skal man have for at blive FIRE?
I den klassiske FIRE-model tager man ofte sit årlige forbrug og ganger det med 25. Et årligt forbrug på 300.000 kr. giver dermed et klassisk FIRE-mål på 7,5 mio. kr. Det faktiske behov kan dog afhænge af blandt andet pension, andre indkomster, tidshorisont, skat, afkast, inflation og hvordan dit forbrug udvikler sig gennem livet.
Hvordan beregnes FIRE?
En simpel FIRE-beregning tager udgangspunkt i det beløb, du forventer at bruge om året, og den udbetalingsprocent du ønsker at anvende. Ved 4 %-reglen svarer FIRE-målet omtrent til 25 gange det årlige forbrug.
Kan pension medregnes i en FIRE-beregner?
Ja. Hvis pension eller andre faste indkomster begynder senere i livet, kan de have betydning for, hvor meget investeringsformuen skal finansiere i de forskellige perioder. Derfor har vi valgt at lade indkomstlag indgå i vores FIRE-beregner.
Falder ens forbrug nødvendigvis med alderen?
Nej. Forbruget kan både falde, være stabilt eller stige. Nogle bruger mindre på rejser, transport og aktiviteter senere i livet, mens andre kan få større udgifter til eksempelvis hjælp, bolig eller sundhed. Derfor giver det efter vores mening bedre mening at kunne arbejde med forskellige forbrugsfaser end at antage ét fast forbrug gennem hele livet.
Er 4 %-reglen en garanti?
Nej. 4 %-reglen er et pejlemærke og ikke en garanti for, hvordan en formue vil udvikle sig. Afkast, inflation, skat, levetid og rækkefølgen af gode og dårlige investeringsår kan påvirke resultatet.
Hvad er forskellen på en klassisk FIRE-beregner og Frihedsrejsens FIRE-beregner?
En klassisk FIRE-beregner fokuserer ofte på ét samlet FIRE-mål. Vores beregner forsøger også at vise, hvordan behovet for investeringer kan ændre sig over tid, når pensioner, andre indkomstlag og det ønskede forbrug ændrer sig på forskellige tidspunkter.
➜ Pension og købekraft – hvor mange penge skal du bruge?
➜ Hvad er FIRE? – økonomisk frihed, FIRE-tal og 4 %-reglen forklaret
Skrevet af Tine & Henrik
Senest opdateret 10.10.2026
Denne artikel bygger på vores egne erfaringer fra Den Gamle Plantage. Vi deler vores projekter, erfaringer, succeser og fejltrin undervejs – ikke fordi vi har alle svarene, men fordi vi tror på, at små skridt over tid kan skabe stor frihed.
🎯 Vores mål er at skabe et liv med mere frihed og større uafhængighed med en plan om at kunne gå tidligere på pension i 2034.
Denne artikel er en del af vores arbejde med økonomisk frihed, hvor vi løbende tester, lærer og bygger flere økonomiske lag.
➜ Se vores frihedsplan frem mod 2034